Tolkning ved arrangementer: sådan forbereder kunden og taleren sig
Afholdelsen af et internationalt arrangement – hvad enten det er en stor økonomisk kongres, en mindre videnskabelig konference med praktisk fokus, fortrolige investormøder eller et internt kursus for medarbejdere – indebærer uundgåeligt, at sprogbarrierer skal overvindes. En vellykket kommunikation mellem eksperter fra forskellige lande afhænger helt og holdent af tolkens arbejde. Men selv en anerkendt tolk i topklasse er sårbar, hvis forberedelserne til arrangementet foregår uden hensyntagen til de grundlæggende regler for sproglig logistik. De fleste almindelige problemer ved offentlige arrangementer skyldes ikke mangler i tolkenes kvalifikationer, men organisatoriske forsømmelser: manglende forberedende materiale, fejl ved lydudstyret eller talernes manglende forståelse for de særlige forhold, der gør sig gældende, når tale formidles mellem sprog.
I professionel tolkepraksis gælder en grundlæggende regel: Halvdelen af arbejdet med en god tolkning er gjort, længe før taleren går på talerstolen. Kunden og taleren er ligeværdige medskabere af processen og har direkte indflydelse på, hvor præcist hvert enkelt budskab bliver formidlet. Kendskab til forberedelsens forskellige faser, kravene til det tekniske udstyr i lokalet og samspillet med tolkene gør det muligt at undgå ærgerlige problemer, overholde tidsplanen og sikre en gnidningsfri kommunikation mellem talerne og det internationale publikum.
Simultantolkning eller konsekutiv tolkning: valg af format
Det første afgørende skridt i planlægningen af programmet er at vælge det rette format for tolkningen. Ved konsekutiv tolkning holder taleren meningsmæssige pauser efter hver anden eller tredje sætning, så tolken kan gengive afsnittet på målsproget. Dette format bruges traditionelt ved forretningsmiddage, pressekonferencer, rundvisninger på produktionsanlæg og bilaterale forhandlinger med et begrænset antal deltagere. Den største fordel ved konsekutiv tolkning er, at den stiller minimale krav til udstyret: Ofte er et almindeligt mikrofonanlæg tilstrækkeligt. Det væsentligste kompromis handler dog om tiden: Arrangementet bliver automatisk halvanden til to gange så langt, hvilket kræver en stram tilpasning af dagsordenen.
Ved simultantolkning tolkes der samtidig med talerens indlæg, blot med et par sekunders forsinkelse, så publikum kan følge med i realtid via individuelle hovedtelefoner. Denne tolkeform er uundværlig ved store konferencer, symposier og onlinearrangementer med et stramt program og flere arbejdssprog. Simultantolke arbejder altid i par i en lydisoleret kabine og afløser hinanden hvert kvarter eller hver tyvende minut på grund af den enorme psykiske og kognitive belastning. Simultantolkning bevarer arrangementets naturlige dynamik, men kræver højt kvalificerede tolke og installation af dyrt udstyr.
Teknisk udstyr på stedet og krav til udstyret
Gode akustiske forhold for tolken er ikke et spørgsmål om personlig komfort, men et strengt teknisk krav, hvis tolkningen skal være præcis. Tolken kan ikke oversætte det, vedkommende ikke tydeligt kan høre. Billige slipsmikrofoner, baggrundsstøj fra ventilationen, ekko i et stort lokale eller forstyrrelser på radiokanalen kan lamme simultantolkens arbejde fuldstændigt. Hvis taleren går væk fra talerstolen og taler uden mikrofon, afbrydes lyden i publikums hovedtelefoner uundgåeligt, hvilket får hele tolkeservicen til at virke uprofessionel.
Ved simultantolkning er det afgørende at leje certificeret udstyr: en fast eller mobil lydisoleret kabine i henhold til ISO-standarden, et specialiseret tolkeanlæg, radiosendere og individuelle modtagere til deltagerne. Kabinen skal placeres, så tolkene har frit udsyn til scenen og præsentationsskærmen. Hvis det fysisk ikke er muligt at sikre direkte udsyn, skal arrangørerne vise et nærbillede af taleren og præsentationens slides på personlige skærme i kabinen. En lydtekniker skal være til stede under hele arrangementet, så frekvenser og lydstyrke hurtigt kan justeres.
Forberedelse af materialer og ordliste til tolkene
En udbredt misforståelse blandt mange kunder er, at en erfaren tolk skal have encyklopædiske kundskaber inden for alle videnskabelige og tekniske fagområder. I virkeligheden er selv den mest vidende simultantolk sprogspecialist – ikke specialist i biokemi eller turbiner. Et indgående kendskab til emnet opnås gennem intensiv forberedelse, som kan tage fra flere dage til en uge. Jo tidligere tolkene får de nødvendige baggrundsoplysninger, desto mere præcist og naturligt vil den fagspecifikke terminologi lyde.
Den ideelle materialepakke bør sendes til tolketeamet senest fem til syv dage før arrangementets start. Det grundlæggende sæt af arbejdsdokumenter bør omfatte følgende:
• Manuskripter, talepunkter og uddelingsmateriale til deltagerne, så tolken på forhånd kan sætte sig ind i talerens vigtigste argumenter.
• Præsentationer i deres endelige version, herunder skjulte slides, diagrammer over teknologiske processer, statistiske tabeller og grafer.
• Virksomhedens ordlister, branchespecifikke termbaser og lister over anvendte forkortelser med virksomhedens officielle forklaringer.
• Navnelister over de vigtigste deltagere, moderatorer og talere med fulde navne, akademiske titler, officielle stillingsbetegnelser og organisationsnavne.
Instruktion af taleren: tempo, pauser og mundtlig fremførelse
Tolkens arbejde afhænger direkte af talerens evne til at tale klart og velstruktureret. En erfaren taler husker altid, at der er en tolk til stede, og tilpasser sin fremførelse derefter. Det er afgørende at holde et moderat taletempo: Den optimale hastighed er 100–120 ord i minuttet. Hvis man forsøger at lire en kompleks rapport på femten sider af på de afsatte ti minutter, bliver tolken nødt til at komprimere indholdet og udelade vigtige detaljer for at bevare den overordnede sammenhæng.
Talere bør undgå spontant at læse lange rækker af flertydige tal op uden at vise dem på et slide samt at bruge særlige nationale talemåder, kulturelle referencer og lokal humor. En vittighed, der bygger på et ordspil på ét sprog, kan næsten aldrig oversættes simultant, så den komiske effekt bevares. Taleren bør holde en kort pause før et vigtigt budskab, tale direkte ind i mikrofonen og under ingen omstændigheder tromme med fingrene på talerstolen, da det skaber høje, skarpe lyde i tolkens hovedtelefoner.
Praktiske eksempler og regler for vellykket planlægning
I praksis har grundig koordinering på forhånd gentagne gange været med til at redde anseelsen for store internationale konferencer. Et godt eksempel er en international energikonference, hvor hovedtaleren to timer før sin optræden pludselig skiftede den planlagte præsentation ud med et kompliceret teknisk oplæg om dybhavsboring. Fordi arrangørerne i god tid havde sørget for en briefing på et kvarter mellem taleren og tolkene, nåede de at aftale oversættelsen af de vigtigste specialtermer, og det halvanden time lange oplæg forløb upåklageligt. På et medicinsk symposium førte arrangørernes afslag på at udlevere talepunkterne med henvisning til fortrolighed derimod til forsinkelser, fordi man måtte afklare sjældne navne på aktive stoffer midt under diskussionen.
Den praktiske konklusion er klar: Tolkning ved arrangementer er en kompleks proces, der kræver grundig planlægning i god tid. Kunden skal på forhånd vælge den rette tolkeform, sikre pålideligt teknisk udstyr på stedet og give tolkene fyldestgørende baggrundsmateriale. Taleren bør til gengæld holde et afbalanceret taletempo og tage hensyn til, hvordan et internationalt publikum opfatter indholdet. Kun når arrangøren, taleren og tolketeamet arbejder systematisk sammen, kan arrangementet nå sine mål og styrke virksomhedens internationale anseelse.
