Redigering og korrekturlæsning af oversættelser: Derfor er der brug for en ekstra fagperson
En god oversættelse er ofte næsten usynlig: Læseren får ganske enkelt en klar, præcis og naturlig tekst. Men bag denne lethed står der næsten altid ikke kun en oversætter, men mindst én fagperson mere, som ser resultatet med friske øjne. Det er netop dette andet trin i arbejdet, der ofte gør forskellen mellem en tekst, der blot er forståelig, og en oversættelse, der virkelig er af høj kvalitet og sikker for virksomheden.
Hvorfor én oversætter ikke altid er nok
Selv den mest erfarne oversætter er ikke immun over for fejl. Det skyldes ikke manglende kvalifikationer, men den måde, menneskelig opfattelse fungerer på. Når en fagperson arbejder længe med en tekst, vænner vedkommende sig til sine egne formuleringer, holder op med at lægge mærke til små unøjagtigheder og kommer automatisk til at «udfylde» meningen dér, hvor der allerede er sneget sig en fejl ind i teksten. Det kender alle, der har læst deres egen e-mail igennem og først opdaget en slåfejl, efter at den var sendt.
I professionelt oversættelsesarbejde er denne menneskelige begrænsning særligt kritisk. Oversætteren løser flere opgaver på én gang: formidler meningen præcist, tager højde for terminologien, bevarer stilen, tilpasser teksten til målgruppen, kontrollerer logikken og følger sprogets normer. Med så mange hensyn at tage øges risikoen for at overse en lille unøjagtighed, selv når arbejdet overordnet er udført godt.
Derfor slutter en professionel oversættelse sjældent, når oversætteren afleverer teksten. Herefter følger redigering og korrekturlæsning, hvor en anden fagperson kommer ind i arbejdet. Opgaven er at få øje på det, som oversættelsens ophavsmand ikke længere selv ser.
Hvad den anden fagperson gør
Afhængigt af projekttypen kan den anden fagperson være redaktør, korrekturlæser eller oversættelsesrevisor. Men grundideen er den samme: Vedkommende gennemgår teksten som en uafhængig fagperson, ikke som dens ophavsmand.
Redaktøren sammenholder oversættelsen med originalen, vurderer, om meningen er gengivet præcist, leder efter forvanskninger, udeladelser og uhensigtsmæssige formuleringer og kontrollerer, at terminologien er ensartet. Hvis der er tale om medicinsk, juridisk eller teknisk indhold, er denne kontrol særlig vigtig. Ét forkert oversat ord i en udstyrsvejledning eller en kontrakt kan få reelle konsekvenser.
Korrekturlæsning af oversættelsen handler som regel om den sidste finpudsning af teksten. På dette trin rettes stavefejl, tegnsætning, stilistiske ujævnheder, formatering, måleenheder, numre, datoer, tabeloverskrifter og andre detaljer, der påvirker læsbarheden og præcisionen.
For at sige det enkelt bygger oversætteren huset, mens den anden fagperson kontrollerer, om væggene står lige, om vinduerne kan lukkes, og om taget er tæt.
Hvilke fejl finder et ekstra sæt øjne oftest?
Det er en udbredt misforståelse, at redigering kun handler om at finde slåfejl. I virkeligheden opdager den anden fagperson langt vigtigere problemer.
For det første betydningsmæssige unøjagtigheder. På engelsk betyder udtrykket actual cost for eksempel «faktiske omkostninger» og ikke «aktuelle omkostninger». Oversætteren kan automatisk vælge et ord, der ligner, især hvis der arbejdes med en stor tekstmængde. Redaktøren opdager hurtigere den slags fælder, fordi vedkommende læser sætningen uden at være påvirket af arbejdets træghed.
For det andet uoverensstemmelser i terminologien. I samme dokument kan device blive oversat som «enhed», «instrument» og «apparat». Nogle gange er det acceptabelt, men i et teknisk projekt gør en sådan variation teksten vanskeligere at forstå og giver indtryk af sjusk. En professionel oversættelse kræver ensartet terminologi, og det er ofte redaktøren, der sørger for at skabe denne sammenhæng.
For det tredje stilistiske problemer. En tekst kan være formelt korrekt, men stadig være tung at læse, som en direkte oversættelse fra et fremmedsprog. I stedet for en naturlig formulering som «virksomheden leverer tjenester» kan der for eksempel stå «virksomheden gør tjenester tilgængelige». Meningen er sådan set klar, men formuleringen lyder ikke naturlig på dansk. Den anden fagperson hjælper med at gøre en ordret oversættelse levende og overbevisende.
For det fjerde lokaliseringsfejl. På et website, i en app eller i markedsføringsmateriale er det vigtigt ikke blot at oversætte ordene, men også at tilpasse dem til målgruppens kulturelle og sproglige forventninger. Her kan den anden fagperson opdage en uhensigtsmæssig knaptekst, en overskrift, der er mærkeligt lang, en uklar opfordring til handling eller et forkert dato- eller valutaformat. Lokalisering har særlig stor gavn af en uafhængig gennemgang, fordi det netop er sådanne detaljer, brugerne lægger mærke til.
Redigering som led i kvalitetskontrollen
I mange brancher er det for længst blevet almindeligt at inddrage en ekstra fagperson. En bogtekst gennemgås af en redaktør. Et arkitektprojekt kontrolleres af en ingeniør. Et program testes ikke af den samme person, som har skrevet koden. Oversættelser er ingen undtagelse: Hvis resultatet er vigtigt, bliver det kontrolleret.
For virksomheder er det ikke en formalitet, men en del af risikostyringen. Når en virksomhed bestiller en professionel oversættelse af en kontrakt, et kommercielt tilbud, et website eller en vejledning, overlader den i praksis en del af sit omdømme til oversætterne. En fejl i en reklametekst kan skabe forvirring, mens en fejl i et juridisk dokument kan føre til økonomiske tvister. Derfor er redigering og korrekturlæsning af oversættelser ikke en ekstra mulighed «for at gøre det perfekt», men et praktisk redskab til at sikre kvaliteten.
Det er interessant, at princippet om, at en oversættelse skal kontrolleres af en anden fagperson, er fastlagt som et vigtigt led i processen i internationale standarder for oversættelsestjenester. Det bekræfter en enkel pointe: Høj kvalitet opnås ikke kun gennem den enkelte oversætters dygtighed, men også gennem et velfungerende kontrolsystem.
Hvorfor det er vigtigt både for kunder og for nye oversættere
Kunder spørger nogle gange, om de kan spare penge ved at fravælge redigering. Det korte svar er: Ja, men det er ikke altid fornuftigt. Hvis oversættelsen kun skal bruges til internt at få en foreløbig forståelse af indholdet, kan én fagperson være nok. Men hvis teksten skal sendes til partnere, offentliggøres på et website, bruges i forhandlinger, indgå i teknisk dokumentation eller påvirke salget, kan den ekstra kontrol hurtigt betale sig.
Redigering er også vigtig for nye oversættere, men for dem fungerer den samtidig som en slags faglig uddannelse. Når redaktøren forklarer sine rettelser, bliver oversætteren bedre til at få øje på sine egne tilbagevendende fejl: overdreven ordrethed, usikker brug af terminologi, stilistiske kalkeringer og udeladelse af små elementer. Den anden fagperson kontrollerer altså ikke kun teksten, men hjælper også oversætteren med at udvikle sig.
I velfungerende teams opfattes redigering ikke som et udtryk for mistillid. Det er en naturlig faglig dialog, som både teksten og kunden har gavn af. Denne tilgang er særlig værdifuld i komplekse projekter, hvor flere oversættere deltager, og hvor det er nødvendigt at bevare en ensartet stil.
Hvornår er en ekstra fagperson særlig nødvendig?
Der findes typer af materiale, hvor redigering og korrekturlæsning af oversættelsen næsten altid er nødvendigt. Det gælder juridiske dokumenter, medicinske tekster, vejledninger, patenter, finansielle rapporter, markedsføringsmateriale, offentlige taler, softwaregrænseflader og websites.
I en udstyrsvejledning kan formuleringerne «må ikke bruges i nærheden af varmekilder» og «må ikke bruges i nærheden af varmeelementer» for eksempel virke ensbetydende. Men i en konkret teknisk sammenhæng kan forskellen være afgørende. Et andet eksempel: På et servicewebsite var knappen «Indsend en forespørgsel» oversat alt for formelt, så brugere fra et andet land simpelthen ikke forstod, hvad der ville ske, når de trykkede på den. Efter en korrekt lokalisering steg konverteringen, selvom der kun blev ændret nogle få ord.
Sådanne tilfælde viser tydeligt, at oversættelsesproblemer ikke altid er synlige ved første øjekast. Nogle gange handler problemet ikke om en grov fejl, men om en nuance, en tone eller en kontekst. Det er netop derfor, der er brug for en ekstra fagperson.
Sådan ser en god proces ud
En god proces foregår typisk sådan: Oversætteren udfører oversættelsen og gennemgår derefter selv teksten. Herefter sammenholder redaktøren den med originalen og foretager rettelser. Til sidst korrekturlæses oversættelsen, så teksten gøres helt klar til aflevering. Hvis projektet omfatter lokalisering, tilføjer man nogle gange også en test i brugergrænsefladen eller en gennemgang ved en modersmålstalende.
For kunden er det ikke kun vigtigt at modtage filen til tiden, men også at vide, at der ligger et gennemskueligt kvalitetssystem bag. Det er et af tegnene på, at der ikke er tale om en tilfældig leverandør, men om et team, der virkelig står inde for resultatet.
Konklusion
En ekstra fagperson i oversættelsesprocessen er ikke et overflødigt led, men en garanti for præcision, klarhed og tillid til teksten. Oversætteren skaber grundlaget, mens redaktøren og korrekturlæseren gør det pålideligt. Hvis teksten har betydning for omdømme, salg, juridisk sikkerhed eller brugeroplevelsen, er redigering og korrekturlæsning af oversættelsen en bedre investering end ethvert forsøg på at spare. Det praktiske råd er enkelt: Når du bestiller en professionel oversættelse, bør du altid spørge, om processen omfatter en uafhængig gennemgang. Det er ofte netop den, der gør en god tekst virkelig stærk.
