Hvordan oversættes film, serier og anime? Undertekster, voiceover og eftersynkronisering

En films succes på det internationale lærred afhænger i høj grad ikke kun af skuespillernes talentfulde præstationer, men også af en professionel lydoversættelse. Filmproduktion er en enorm industri, og for at nå ud til så mange som muligt og tiltrække publikum skal film og serier vises på et sprog, de forstår.

Der findes tre måder at oversætte den oprindelige dialog i en video på – undertekster, voiceover og eftersynkronisering. Hver metode har sine særlige kendetegn og fordele.

Undertekster. Det er almindelig tekst, der lægges oven på billedet i videoen. Alle lyde, herunder de udenlandske skuespilleres tale, forbliver uændrede – præcis som filmens skabere har klippet dem sammen. Den oversatte tekst fordeles jævnt gennem handlingen og stemmer helt overens med det, der sker på skærmen. 

De vigtigste fordele ved undertekster:

- dialogen gengives præcist, da det ikke er nødvendigt at synkronisere skuespillernes læbebevægelser med den nye tekst;

- filmens originale lyd bevares, herunder de rigtige skuespilleres stemmer og intonationer.

De vigtigste ulemper: 

- seeren skal både følge med på skærmen og læse teksten;

- hvis seeren kortvarigt ser væk fra skærmen, mister vedkommende tråden i handlingen, fordi den ikke opfattes gennem lyden;

- undertekstlinjen er begrænset til 64 tegn, så den nye tekst skal passe inden for denne grænse.

Voiceover. Med denne metode dæmpes den originale lyd en smule, og et nyt lydspor på et andet sprog lægges ovenpå. Seeren hører således både filmens oprindelige lyd og oversættelsen. Voiceoveren til hele filmen kan indtales af én person, to personer – med henholdsvis mands- og kvindestemmer – eller flere personer, én for hver rolle. Varigheden af den originale tale og den nye tekst skal stemme så godt overens som muligt. Afvigelsen må højst være fem procent.

De vigtigste fordele ved voiceover:

- gør det lettere at følge filmen ved at lytte og fritager seeren fra at skulle læse underteksterne;

- gør det muligt at høre de originale replikker og deres intonation;

- metoden er forholdsvis billig.

De vigtigste ulemper:

- voiceover-skuespillernes neutrale tone og mangel på ægte følelser;

- man bliver uvilkårligt distraheret, når man skifter mellem den originale stemme og oversættelsen.

Eftersynkronisering. Den mest kreative form for lydoversættelse af film, hvor figurernes originale tale fjernes helt og erstattes af professionelle dubbingskuespilleres stemmer. Lydsporet til hver figur optages separat og samles i et flerkanalslydspor. Eftersynkronisering er et omfattende arbejde, der involverer mange mennesker – lydteknikere, skuespillere og klippere. Oversætterens rolle ved eftersynkronisering er at skabe en tekst, der gengiver både betydningen og skuespillerens mundbevægelser præcist. Det er en ganske vanskelig opgave at lave en oversættelse, hvor seeren får indtryk af, at figuren siger netop de ord, vedkommende hører. Lingvister er ofte nødt til at vælge ord til dialogerne, som ikke findes i det originale manuskript, men som gengiver betydningen præcist og passer til mundbevægelserne.

De vigtigste fordele ved eftersynkronisering:

- publikum bliver helt opslugt af filmens atmosfære og får en følelse af, at det, der sker, er virkeligt;

- eftersynkronisering gør det lettere at forstå vittigheder, da de oversættes med målgruppens kultur for øje.

De vigtigste ulemper:

- det er nødvendigt at finde dubbingskuespillere, hvis klang, styrke, tonehøjde og udtryksfuldhed svarer til originalen;

- stemmen skal synkroniseres med billedet.

Hvilken form for lydoversættelse er bedst?

Uanset hvilken video det drejer sig om, er den bedste oversættelse den, der er udført ordentligt. Hvad enten det er en spillefilm, en tv-serie, anime eller et tv-program, er en god oversættelse altid mere end blot at erstatte ord på ét sprog med ord på et andet. Det er en særlig form for moderne kunst, som kræver en højt kvalificeret oversætter med indgående kendskab til sprog og kultur. Alle former for filmoversættelse er en del af lokalisering – tilpasning af handlingen til kulturen, mentaliteten og følelserne hos seere i et andet land.